| Når I beder, skal I ikke gøre som de mennesker, der ikke kender Gud. De fremsiger de samme bønner om og om igen, for de tror, at deres bønner bliver hørt på grund af de mange ord. | Men naar I bede, maa I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord. |
| Venlige ord er som honning, en lise for sjælen og helse til kroppen. | Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene. |
| Sig tak til Herren og giv ham ære! Forkynd hans undere for alle folkeslag! | Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene! |
| Sådan er det også med det ord, jeg taler. Det vil udføre den opgave, jeg har givet det. | Saa skal mit Ord være, som udgaar af min Mund, det skal ikke komme tomt tilbage til mig; men det skal gøre, hvad mig behager, og det skal have Lykke i, hvad jeg sender det til. |
| En tåbe prøver ikke på at forstå andre, han har nok i at lufte sin egen mening. | Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig. |
| Gid alt, hvad jeg siger med min mund, og alt, hvad jeg tænker i mit hjerte, er noget, du kan acceptere. Herre, du er den, der beskytter og udfrier mig. | Lad min Munds Ord og mit Hjertes Betænkning være til Behag for dit Ansigt, Herre, min Klippe og min Genløser! |
| „Herre,” bad jeg, „red mig fra de løgnere, som hele tiden snyder og bedrager!” | Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge. |
| Gudløses falske anklager bringer ødelæggelse, retskafne reddes ved deres visdom. | Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige. |
| Tåbernes ord bringer dem let i klammeri, deres tale inviterer til slagsmål. | Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag. |
| Bekymring og ængstelse gør én nedtrykt, et opmuntrende ord gør glad. | Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det. |
| Hårdt arbejde giver godt udbytte, tom snak fører til fattigdom. | I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel. |
| Om jeg så var i stand til at tale alle de jordiske og himmelske sprog, men ikke havde kærlighed, da var jeg som en rungende gonggong eller et støjende bækken. | Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde. |
| I skal holde jeres tunge i skak og ikke lade løgn komme over jeres læber. | Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig. |
| De, der mener, at de tjener Gud, men ikke tøjler deres tunge, bedrager sig selv. Den måde at tjene Gud på er intet værd. | Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves. |
| Lad alt, hvad I siger og gør, være motiveret af lydighed mod Kristus og taknemmelighed til Gud, Faderen, for alt, hvad I har fået gennem Kristus. | Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham. |
| Den retsindiges ord er gode, den onde taler kun falske ord. | Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting. |
| At undgå klammeri er prisværdigt, kun tåber insisterer på at skændes. | Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den. |
| Når I bliver arresteret og slæbt for retten, skal I ikke bekymre jer om, hvad I skal sige til jeres forsvar. Sig bare det, som I får fra Gud, når øjeblikket er inde. Så er det nemlig ikke jer, der taler, men Helligånden. | Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand. |
| Hold jer fra lyssky foretagender, som intet godt fører med sig. Afslør dem hellere. Man vil jo skamme sig over bare at nævne, hvad visse folk laver i det skjulte. | Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere; thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige. |
| Før jeg var villig til at indrømme min skyld, havde jeg det helt elendigt. Jeg sukkede dagen lang. | Der jeg vilde tie, hentæredes mine Ben under min Jamren den ganske Dag. |
| Du ved, hvad jeg vil sige, før jeg kan nå at åbne munden. | Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen. |
| Når du afsiger dine domme, da døm retfærdigt, og stil dig gerne på den svages side. | Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret! |
| Hold din tunge fra falsk tale, lad ingen løgn komme over dine læber. | Hold dig fri for Munds Vanartighed, og lad Læbers Forvendthed være langt fra dig! |
| En tåbe bør holde sig fra store ord, og den ædle bør holde sig fra løgn. | Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn. |
| Den retsindiges tale er guld værd, den ondes tanker er værdiløse. | Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd. |
