| I øvrigt, Brødre! glæder eder, bliver fuldkommengjorte, lader eder formane, værer enige, værer fredsommelige, og Kærlighedens og Fredens Gud skal være med eder. | Og nu til sidst, kære venner: Glæd jer. Sørg for, at alt kommer i orden og vær ved godt mod. Stå sammen i enhed og fred. Så vil kærlighedens og fredens Gud være med jer. |
| Saa er der for os dog kun een Gud, Faderen, af hvem alle Ting ere, og vi til ham, og een Herre, Jesus Kristus, ved hvem alle Ting ere, og vi ved ham. | Så er der for os kun én sand Gud, Faderen, fra hvem alting er kommet, og som skabte os til at være hans. Og der er kun én sand Herre, Jesus Kristus, ved hvem alt er blevet til, og som gav os livet. |
| Alle dem, jeg elsker, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig! | Dem, jeg holder af, irettesætter jeg. Jeg opdrager dem. Tag derfor afstand fra din lunkenhed og bliv brændende i din iver. |
| Thi saa siger Herren til Israels Hus: Søger mig, saa skulle I leve. | Herren siger til Israels folk: „Søg mig, så skal I leve!” |
| Jesus talte da atter til dem og sagde: „Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys.“ | Jesus fortsatte med at tale til folkeskaren: „Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, kommer ikke til at vandre i mørket, men får livets lys.” |
| Thi saa siger den Høje og Ophøjede, som bor i Evigheden, og hvis Navn er helligt: Jeg bor i det høje og hellige, og hos den sønderknuste og i Aanden nedbøjede for at gøre de nedbøjedes Aand levende og at gøre de sønderknustes Hjerter levende. | Den evige og højhellige Gud siger: „Jeg er hellig, jeg bor i det høje. Men jeg bor også hos mennesker med ydmyge og sønderknuste hjerter. Jeg trøster dem og heler deres brudte hjerter.” |
| Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder. Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne. | Det er grunden til, at jeg siger, at I ikke skal bekymre jer for, om I nu også har mad at spise og tøj at tage på. Livet er jo mere end maden og tøjet. |
| Herrens er Jorden og dens Fylde, Jorderige og de, der bo derpaa. | Jorden og alt, hvad der er på den, tilhører Herren, hele verden og alle, som bor i den. |
| Derfor skulle I være mig hellige, thi jeg Herren er hellig; og jeg har udskilt eder fra Folkene til at høre mig til. | I skal være hellige i mine øjne, for jeg, Herren, er hellig, og jeg har udskilt jer fra de øvrige folkeslag, så I kan være mit folk. |
| Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige. | Men Herren redder sine tjenere. De, der søger ham, bliver ikke straffet. |
| Enden paa Sagen, naar alting er hørt, er denne: Frygt Gud og hold hans Bud; thi det bør hvert Menneske at gøre. | Efter at alt det her er sagt, er min konklusion: Hav ærefrygt for Gud og adlyd hans befalinger, for det er alle menneskers pligt. |
| Lær mig, Herre! din Vej, jeg vil vandre i din Sandhed, vend mit Hjerte imod dette ene, at frygte dit Navn. | Lær mig din vilje, så jeg kan gøre det rette, hjælp mig til at tjene dig helt og fuldt. |
| Men jeg staar tvivlraadig imellem de to Ting, idet jeg har Lysten til at bryde op og være sammen med Kristus; thi dette var saare meget bedre; men at forblive i Kødet er mere nødvendigt for eders Skyld. | På en måde foretrækker jeg at dø og derefter være sammen med Kristus, for det ville være herligt. Men så længe der endnu er brug for mig på jorden, er jeg parat til at blive. |
| Og I tænkte ondt imod mig; Gud tænkte at vende det til det gode, for at gøre, hvad der sker paa denne Dag, at holde meget Folk ved Live. | Selvom jeres hensigter var onde, ved jeg, at Guds hensigt var at vende det til noget godt, for han gav mig den position, jeg har i dag, så jeg kunne redde mange menneskers liv. |
| Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er. | Alt blev til gennem det Ord, ja uden det blev intet af det til, som nu findes. |
| Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov. | Velsignede er de, som gør Guds vilje, alle de, som adlyder Herrens love. |
| Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger. | Han besluttede at give os nyt liv gennem sandhedens ord, så vi blev hans særlige ejendom blandt al skabningen. |
| Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, saafremt vi fastholde vor første Fortrøstning urokket indtil Enden. | For hvis vi indtil det sidste holder fast ved den overbevisning, vi havde i begyndelsen, skal vi få del i alt det, som tilhører Kristus. |
| Thi Kristi Kærlighed tvinger os, idet vi have sluttet saaledes: Een er død for alle, altsaa ere de alle døde; og han døde for alle, for at de levende ikke mere skulle leve for sig selv, men for ham, som er død og oprejst for dem. | Det er Kristi kærlighed, der får os til at gøre det, vi gør. Vi ved jo, at han døde i vores sted, og derfor er vi færdige med det gamle liv, vi levede før. Han døde i alles sted, for at alle, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, som døde og opstod for deres skyld. |
| Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane. | Lad da også os med udholdenhed gennemføre det løb, som ligger foran os, inspireret af den mængde af troshelte, som allerede har fuldført løbet. Lad os kaste alt det bort, som tynger os, og synden, som så let griber fat i os og får os til at snuble. |
| Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det. | De, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men de, der sætter livet til for min skyld, vil få det evige liv. |
| Saasom hans guddommelige Magt har skænket os alt, hvad der hører til Liv og Gudfrygtighed ved Erkendelsen af ham, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft. | Gud gav os jo gennem sin guddommelige magt muligheden for at leve efter hans vilje, og det sker ved en voksende forståelse af ham. Han indbød os til at få del i den ophøjede godhed, han selv besidder. |
| Se, opblæst og ikke ydmyg er hans Sjæl i ham; men den retfærdige skal leve ved sin Tro. | Den hovmodige har ikke den rette indstilling, men den retskafne får livet ved sin tro. |
| Men efter den hellige, som kaldte eder, skulle ogsaa I vorde hellige i al eders Vandel; thi der er skrevet: „I skulle være hellige, thi jeg er hellig.“ | Nu skal I leve et rent og helligt liv, ligesom Gud, der kaldte jer, er hellig. Der står jo skrevet: „I skal være hellige, for jeg er hellig.” |
| Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen, og som en Nattevagt. | Tusinde år er for dig som en enkelt dag er for os, den varer nogle timer, og så er den forbi. |
