| Thi jeg er Herren din Gud, som tager dig ved din højre Haand, som siger til dig: Frygt ikke; jeg hjælper dig. | Jeg, Herren din Gud, griber din hånd og siger: Vær ikke bange! Jeg er her for at hjælpe dig. |
| Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand! Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette. | Stol på Herren af hele dit hjerte, følg ikke kun dine egne tanker. Søg Guds vilje i alt, hvad du gør, så vil han lade livet lykkes for dig. |
| Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang. | Et menneske kan udtænke gode planer, men Herren afgør, hvad der sker med dem. |
| Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig. | Kroppen kan svigte og livsmodet synke, men du er min tilflugt og tryghed for evigt. |
| Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme? Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden. | Jeg løfter mit blik mod bjergene. Hvorfra kommer min hjælp? Fra Herren kommer min hjælp, fra himlens og jordens Skaber! |
| Der er mange Anslag i en Mands Hjerte; men Herrens Raad det skal bestaa. | Mennesker lægger et utal af planer, men det er Herrens planer, der lykkes. |
| Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gøre. | De, der bliver i mig, bærer megen frugt, men uden mig kan I intet udrette. |
| Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har. | Han giver den trætte ny kraft og den svage ny styrke. |
| Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har. | Det er ikke, fordi jeg led nogen nød, for jeg har lært at være tilfreds med det, jeg har. |
| Han tillade ikke din Fod at snuble, og han, som bevarer dig, slumre ikke! | Herren sørger for, at du ikke snubler. Han, som passer på dig, sover aldrig. |
| Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage. | Lad altså være med at bekymre jer for, hvad der vil ske i morgen, for morgendagen skal nok komme med sine problemer helt uden hjælp. Dagen i dag har problemer nok i sig selv. |
| Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes. Han lader mig ligge i skønne Græsgange; han leder mig til de stille rindende Vande. | Herren er min hyrde, han sørger altid for mig. Han leder mig til grønne enge og fører mig til det friske vand. |
| Jeg har stedse sat Herren for mig; thi han er ved min højre Haand, jeg skal ikke rokkes. | Jeg stoler altid på Herren. Han står ved min side, så jeg ikke falder. |
| Værer enige indbyrdes; tragter ikke efter de høje Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker! | Lad ikke menneskers sociale status bestemme, hvordan I tænker om dem. Hav ikke for høje tanker om jer selv, men vær villige til at have fællesskab selv med de mennesker, som ikke regnes for noget. |
| Herren skal stride for eder, og I, I skulle tie. | Herren selv vil tage kampen op for jer. I skal bare tie stille! |
| Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves. | Hvis ikke Herren bygger huset, er håndværkernes arbejde forgæves. Hvis ikke Herren vogter byen, våger vagterne forgæves. |
| Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den. | Herrens velsignelse gør rig, egne anstrengelser lægger ikke noget til. |
| Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig. | Da jeg råbte til dig i min nød, hjalp du mig, Herre, for du er trofast. |
| I Trængselen kaldte jeg paa Herren; Herren bønhørte mig i det fri. | I min nød bad jeg til Herren, han svarede og satte mig fri. |
| Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi skulle have Kraft til at give frivilligt, som det her er sket? thi det er alt af dig, og af din Haand have vi givet dig det. | David fortsatte: „I virkeligheden kan hverken jeg eller mit folk give dig noget som helst, for alt, hvad vi ejer, har vi fået af dig, så vi giver dig kun, hvad der allerede er dit.” |
| Vær ved et godt Mod paa en god Dag, men betænk paa en ond Dag, at Gud har gjort denne ved Siden af den anden, for at Mennesket ikke skal finde noget, som skal ske efter ham. | Glæd dig, når du oplever fremgang. Men når modgangen kommer, så husk på, at begge dele kommer fra Gud, og du kan aldrig vide, hvad fremtiden bringer. |
| Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud. | Og de, der lever et liv styret af synden, kan ikke behage Gud. |
| Gud! bevar mig; thi jeg tror paa dig. | Åh, Gud, beskyt mig, for jeg søger ly hos dig. |
| Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem. | De indtog ikke landet i egen kraft, men du var med dem og hjalp dem. |
| Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste. | Genopret dit folk, almægtige Herre. Se i nåde til os og frels os. |
